Linkbuilding
En virkelig stor del af god søgemaskineoptimering består af linkbuilding.
Linkbuilding er helt essentielt for at opnå gode resultater i søgemaskinerne.
Links er et meget vigtigt SEO-redskab - Søgemaskinerne ser på links som en ”anbefaling” – jo flere links jo bedre, og især jo flere gode links jo bedre Et godt link er fra en hjemmeside med høj relevans og anciennitet. Gerne et ældre site der omhandler det din hjemmeside sælger eller skal findes på.
Vigtigheden af mange gode indgående links kan ikke understeges nok, hvis du gerne vil helt om og være synlig på dine søgeord, der hvor det er rigtig sjovt at være. Selvfølgelig er der mange andre forudsætninger for gode placeringer, men når du har styr på onsite optimeringen, så er det linktid.
Det er tidskrævende og ikke altid lige sjovt, men det giver alligevel en glæde og en fornyet motivation, når du ser hvor godt det virker – hvis det bliver gjort ordentligt vel og mærke. Det er vigtigt at du bruger de rigtige anchor tekster (det ord eller den sætning linket består af), når du linkbuilder ind til dine sider. Det flytter ikke noget der batter, hvis dine anchor tekster er “klik her” eller “køb det her”.
For at illustrere hvad jeg mener kan du herunder se 2 eksempler på linktekster:
Eksempel 1:
Her finder du de bedste produkter på markedet! Vi har 14 års erfaring i branchen, og søger du kvalitet samt god service er du kommet til det rette sted. Vi har både de billige og de dyre modeller, så her er noget for enhver smag.
Vi tilbyder mange forskellige motorcykler – klik her og læs mere.
Eksempel 2:
Her finder du de bedste motorcykler på markedet! Vi har 14 års erfaring i motorcykelbranchen, og søger du kvalitet samt god service er du kommet til det rette sted. Vi har både de billige og de dyre motorcykler, så her er noget for enhver smag.
Vi tilbyder mange forskellige - motorcykler.
Det er naturligvis eksempel 2 der er den korrekte måde at lave links på, da den første tekst jo ikke indeholder nogen form for identifikation af hvad du vil findes på i søgemaskinerne.
Hvordan skaffer man links?
Tilmeldes til linkkataloger
Lav indhold der er så godt at folk linker til det (eks. en guide)
Linkbytte (dog kun med meget relevante sider)
Lav en blog
Debatter i forums med links i signaturen
Du kan finde mange flere steder her: http://www.larsbachmann.dk/40-maader-at-skaffe-links-paa.html
Her er en rigtig god oversigt over linkkataloger, du kan tilmelde din hjemmeside eller shop til: http://www.linkkataloger.dk/. Den bliver hyppigt opdateret og du kan tilmed se hvad pagerank det pågældende katalog har, samtidig med at du kan se om kataloget har no-follow, redirect eller direkte links. Det er de direkte links vi godt gider, da et no-follow ikke er synderligt værd, og et redirect, giver så lidt til din side, at det næsten ikke er besværet værd – ihvertfald ikke i første omgang. man skal jo aldrig blive for fin til at tage lidt “dårligere” links med, når man har kværnet igennem alle de gode direkte links.
RSS feed for meningernes og holdningernes mødested · TrackBack URI